Detailhandel
God disponering og indretning af arealerne, attraktive salgsområder med æstetiske og funktionelle kvaliteter og høj sikkerhed er afgørende, når det kommer til detailhandel. Men også oplevelsesdesign, adfærdsflows og den rette atmosfære er en vigtig dimension. ak83 arkitekter har mange vellykkede projekter bag sig - både små lokalforretninger og store shoppingcentre. Den viden og erfaring, vi har opbygget, gør, at vi kan rådgive bygherren på alle parametre af et byggeri, fra æstetik til brandteknisk rådgivning, og være en kreativ sparringspartner i at få ønsker og behov til at nå sammen med den lavest mulige omkostning.