Albertslund Idrætsanlæg, som ligger i grønne omgivelser, udvides med en ny multihal som indeholder tribune, springgrav og dertilhørende bi-funktioner.
Den nye multihal kobles sammen med det eksisterende bygningskompleks, og sammen skabes et aktivt og inspirerende samlingssted, hvor idræt, bevægelse og kultur supplerer hinanden.
De eksisterende haller er udført i røde teglsten og forbundet af en let glasgang. Den nye multihal vil komplimentere sine omgivelser med dens beklædning i rødlige fibercementplader monteret på klink. Den nye hal forbindes til de eksisterende haller via en foyer med panoramiske glaspartier udstyret med solskodder i rødlig farve. Foyerens lette udtryk vil lukke de grønne omgivelser ind og give en flot udsigt for idrætsanlæggets brugere.
Den nye multihal vil, med dens funktioner, supplere det eksisterende idrætskompleks. Hallen (som kan opdeles efter behov) kan benyttes til badminton, håndbold, minihåndbold, volleyball, tennis og vil yderligere indeholde en springgrav til springgymnastik. Tribunen med siddepladser, dommerbord og adgangstrapper fremstår som ét samlet element i lakeret asketræ. Rummet under tribunen bruges til depotrum til sportsudstyr.