Efter tredive år på samme adresse og med efterhånden begrænset plads trængte DSV til nye faciliteter i Odense. Resultatet blev en ny kontorbygning samt et lager, der med sine 10.000 m2 seksdobler antallet af pallepladser.
Den elegante sorte kontorbygning, som rummer 70 arbejdspladser, er påbygget lagerbygningen, men er samtidig trukket lidt fri mod ankomsten, så den stadig markerer sig som en selvstændig funktion.
Lageret følger elegant designet på DSV's projekter med vertikale elementer i forskellige silver-toner. Med forskellige porte og ramper tilbyder lagerbygningen stor fleksibilitet for kunderne.