Seniorboliger i Kanalgaden

Kanalgaden danner rammer for et bofællesskab for seniorer placeret i det centrale Albertslund. Bebyggelsen ligger tæt på station, bibliotek, rådhus og butikscenter, og på bygningens to sider løber kanalen.

Byggeriet er i de tre nederste etager en transformation af et eksisterende kontorhus, og ovenpå bygges i variende højde op til 4 etager. Hovedkonstruktionen og dele af facaderne, som er i beton genanvendes og tildannes.

Boligbebyggelsen rummer 90 boliger, der spænder mellem 41-96 m2. Fællesarealer med køkken og plads til fysisk udfoldelse samt gård- og taghaver med orangeri skaber fine mødesteder i bebyggelsen.

 Visualiseringer er udarbejdet af 3D-Vizual.