Med den centrale placering samt god infrastruktur på Sjælland og tæt ved DSV’s hovedkontor bliver lagerkomplekset DSV Hedeland, når det er fuldt udbygget, DSV’s største hub i Nordeuropa. Projektet består af fire etaper, hvoraf den første udgør 48.000 m2, mens det samlede areal til sidst vil være over 150.000 m2 når det efter planen er fuldt udbygget i 2020.
Kompleksets facader følger den designstandard ak83 arkitekter har udviklet i samarbejde med DSV, hvor aluminiumspaneler i forskellige toner skaber et livligt spil. Kontorenheder skiller sig ud med sorte facader, hvor der skabes silhuetter i varierende dybde og vertikale linjer.