Højt beliggende og med 180 graders udsigt til Vesterhavet ligger det ældre længesommerhus, som er renoveret og tilbygget med en sove og wellness afdeling.
Den oprindelige længes langside mod Vesterhavet er åbnet op med vinduer fra gulv til loft i hele facadens længde. Bag det store vinduesparti ligger stue og opholdsrum, som sammen med den store terrasse mod vest skaber et fantastisk leverum, med sol, lys og udsigt. Det store vindues parti kan åbnes op så stue og uderum smelter sammen.
Huset ligger diskret i landskabet, med lodret stående trælister af cedertræ, som naturligt changerer over i en flot sølvgrå farve med tiden. Mellem tilbygning og eksisterende hus er der lavet et gårdrum som skaber læ.
Indvendig er pejs og hovedparten af væggene i baderummene opført i lysegrå Ultima-mursten fra Randers tegl, som giver en råt og eksklusivt look sammen med husets resterende vægge og lofter i massive duoglasplanker. I tilbygningen findes husets wellness afdeling med sauna og stort nedbygget kar i gulvet.