Omdannelse af forladte industribygninger til moderne landsby.

Langs jernbanen fra Svenstrup og til Nibe lå Andersens Stålvarefabrikker i den nordlige ende af Godthåb. 

I dag er fabrikken lukket, men ak83 arkitekter lavede et forslag til hvordan nogle af de gamle mere kulturhistorisk interessante bygninger kunne omdannes til moderne boliger. 

Med et kulturhus overfor og med bjergbanestien løbende i det gamle jernbanetrace og et bytorv med legeplads, dannes der et moderne landsbymiljø med fokus på lette trafikanter, mødet mellem borgere og generationer. 

De industribygninger med særlig kulturel og arkitektonisk betydning bibeholdes, men opdateres med nye detaljer og indretning, der kan skabe rammen om et moderne familieliv, men i en landsby, hvor der er et tæt sammenhold.