Fremtidssikring af stort distributionslager for JYSK

Centrallageret på 45.800 m2 blev indviet juni 2007. Bygningen strækker sig over hele 500 meter og indeholder en terminalbygning med 72 porthuse. Bygningens længde brydes op af administrationsbygning med kontor, omklædning og kantine.

I 2010 blev der foretaget en udvidelse af godsterminalen, omklædningsfaciliteterne, kontorerne og der blev opført 2 højlagre på 40 meter med i alt 60.000 m2. Højlagrene er fuldautomatiske og lagerreolerne udgør samtidig hallens bærende konstruktion. De er designet med et varierende sporadisk mønster i to silverfarver, der kan genkendes fra mange andre af JYSKs lagre. Dette arkitektoniske udtryk er designet med henblik på at opløse den store volumen med et diffust mønster på facaden.