Det nye indgangsparti afslører ikke, at det er en tilbygning til en 60 år ældre bygning. Den fører de stringente linjer videre og tilpasser sig helt den eksisterende facade. Udover det nye indgangsparti bestod opgaven også i et nyt atrium, samt renovering og ombygning af kontoretagerne.
Coop logoets røde farve går som en rød tråd gennem hele det 25.000 m2 store moderniserede hovedkvarter. Fra det diskrete logo ved indgangspartiet, gennem de røde indretningselementer i atriummet til vægdekorationerne på kontoretagerne. I atriummet er loftspladerne et andet designelement, der filtrerer lyset og giver rummet en behagelig atmosfære.