Det udvidede RO’s Torv i Roskilde er frugten af et langvarigt og tæt samarbejde og har resulteret i et indkøbscenter, hvor bygningen i sig selv og den indre udformning indbyder til en stor og anderledes oplevelse.
Udvidelsen har sikret centret et butiksareal på 38.000 m2 i to etager med plads til 90 butikker og en udvidelse af parkeringsarealet med 25.000 m2 - eller knap 1.100 biler – fordelt over flere etager. Endelig er kælderarealet udvidet med 5.000 m2.
RO’s Torv er dermed Danmarks tredjestørste butikscenter, men med en anderledes og mere fantasifuld tilgang til oplevelsesværdien i bygningen. RO’s Torv er gennemarbejdet og velovervejet ned til næsten mindste detalje takket være det tætte samarbejde med eksperter og rådgivere ikke mindst Banestyrelsen, da jernbanen er centerets nabo med blot en centimeter, der skiller dem.