Tæt på kysten i Gilleleje er denne kvartmåneformede villa opført. Kvartmånen udgør en sjettedel af en cirkel, og rummer i den ydre skal de mere lukkede rum såsom arbejdsværelse, toilet, bad, bryggers og gæsteværelse, mens opholdsstue, køkken og soveværelse er placeret i den indre kerne, som omkranser den sydvestvendte terrasse.
Den ydre skal af huset er opført med teglstensmure vandskuret i bakkemørtel, mens gavlene er beklædt med ru-pløjede lærkebrædder. Den indre kerne åbner sig mod terrassen med store vinduespartier.



