ak83 til logistikkonference

Dato10. oktober 2018
Kategori Lager / logistik
Partner Morten Dahl deltog i logitsikkonference på Christiansborg

D. 10. oktober deltog jeg i en konference på Christiansborg om multimodalitet. Dagens program bød på en række oplæg og debatter om, hvordan multimodale løsninger og den øgede integration af transportformerne kan skabe en mere effektiv og grøn transportsektor i Danmark og resten af Europa. Konferencen blev afholdt af ADP i samarbejde med tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (MF, V).
På årets konference hørte jeg bla. Matthew Baldwin fra EU-kommissionen fortælle om Kommissionens strategi for multimodalitet. Brian Mikkelsen fra DI fortalte om, hvad der skal til for, at Danmark kan fastholde og udbygge sin globale maritime styrkeposition. Nils Skeby fra ADP fortalte om den internationale megatrend som går mod udvikling af multifunktionelle transportcentre placeret i centrale knudepunkter. Netop et mulitifunktionelt transportcenter har ak83 arkitekter været med til at udvikle for ADP i Fredericia kaldet Taulov Dryport.
Dagen blev afsluttet med paneldebat med blandt andet Rasmus Prehn (S), Kim Christiansen (DF) og Hans Christian Schmidt (V).