JYSK domicil får endnu en udvidelse af ak83 arkitekter

Dato24. februar 2017
Kategori Kontor / erhverv
Stigning i salget får Lars Larsen til at investere millioner i nye mursten her i landet.

ak83 arkitekter tegner endnu en udvidelse af JYSK´s hoveddomicil i Aarhus-forstaden Brabrand, der senest blev udvidet i 2009. Samtidig udfører ak83 arkitekter tegnearbejdet for en stor udvidelse af JYSK´s danske distributionscenter.

I oktober sidste år blev første spadestik taget til endnu en udvidelse af Jysks hovedkontor i de landskabelige omgivelser i Sødalsparken. Den nye tilbygning bliver bygget i stil med det eksisterende byggeri og giver cirka 3.700 nye m², så hovedkontoret samlet set breder sig over 11.000 m². Tilbygningen vil blandt andet rumme 100 nye kontorpladser samt konference og mødefaciliteter.