Nyt kontorområde hos Coop Albertslund

Dato27. oktober 2017
Kategori Kontor / erhverv

Hos Coop Danmarks hovedkontor i Albertslund ombygges en tidligere EDB-bygning til nye tidssvarende højloftede storrumskontorer med møde-, samtale- og servicefunktioner.

Det eksisterende statiske system bevares, men de gamle facader udskiftes. Da dagslysbehovet ændres i kraft af bygningens nye funktion, etableres vinduespartier i hele rummets højde. Den nye facade fremstår således som et horisontalt glasområde med lakerede alufacadeplader. De lodrette lakerede aluprofiler refererer til det eksisterende hovedkontor.